Det der kendetegner ritualmagi er, at det kræver tid, mandskab, intention og nogle gange ofre for at få magien til at fungere. Kernen ved ritualmagi er symbolik og fællesskab. Til gengæld betyder dette også, at man ofte kan lave meget stærkere og konsistent magi, der sjældent fejler.
Et ritual er ofte ledt af en eller flere rituelle ledere, som hjælper deltagerne igennem ritualet og forklarer, hvad der foregår, selvom dette ikke er et krav for et succesfuldt ritual. Ritualmagi er ikke afhængig af tryllestave eller magiske remser, selvom magiske objekter og fortryllende messer kan være et stærkt værktøj til at forstærke ritualet.
Ritualer bliver ofte også stærkere af, at de ikke afhænger af magikernes indre magi, men den magi, man henter fra de magiske lælinjer omkring dem. Dette betyder, at mennesker og spøgelser ofte godt kan deltage til ritualer og påvirke dem positivt, sålænge ritualet ikke kun består af disse.
Da ritualer er en måde at betvinge mere magtfuld magi, er der også en større risiko ved, at de fejler. Skulle et ritual fejle kunne de have store implikationer for deltagerne i ritualet eller de område, hvor magien er er forsøgt udøvet.
Ritualer er meget symbolske, og derfor er symbolske handlinger, der relaterer sig til den ønskede effekt vigtige. Varigheden, kompleksiteten og antallet af deltagere til ritualet indikerer hvor stærk og konsistent magien er.
