Aarhus’ magiske samfund har ligesom alle andre magiske samfund samlet sig om en enorm koncentration af naturlig magi. Hvor magien i andre byer normalt kun stammer fra magiske lælinjer, så kommer meget af magien i Aarhus fra, at den mytiske drage Fafner sover under byen. Som en vulkan i dvaletilstand, er den magiske jord omkring Fafner enormt stærk og frodig. Nogle familier tilbeder ham nærmest som en gud. Et af husene på Aros Akademi er endda opkaldt efter dragen.
Magikere har altid været i Aarhus, Aros, og hvad end ‘byen’ hed før det. De ældste magiker familier har derfor været i byen i mere end 1000 år, hvilket de selvfølgelig er meget stolte over.
Magikere interagerer primært med hinanden, men af og til støder de på Aarhus’ andre magiske væsner og går i dialog, bekæmper eller lave aftaler med dem. Helt specifikt er der en masse faune i Aarhus. Disse er dybt underdanige for magikerne, da magikerne næsten udrydede deres slags for nogle hundrede år siden.
I Aarhus er der mange andre magiske væsner, som vandre rundt i naturen, blandt de mundane eller blandt magikerne. Mange er de helt normale magiske væsner findes også i Aarhus, heriblandt nisser, spøgelser, genfærd, ånder, dæmoner, feer, vampyrer osv. Specielt for Aarhus er, at man også kan finde væsner, som er specifikke for de nordiske lande, såsom trolde, lygtemænd, elvere, jætter, vætter, nøkker, lindorme, mylinge og marer. Ikke alle disse væsner er defineret fra spilstart, så ønsker man at interagerer med dem, skal man gå i dialog med en spilkoodinator. Her kan man enten være med til at definere nogle elementer, eller få arrangørerne til at definere dem, nu de bliver relevante.
