Til ÅMS er der truffet et valg om, at det æstetiske udtryk som udgangspunkt er dark academia. At dark academia er udgangspunktet betyder ikke, at man ikke må variere fra dette. Det betyder dog, at variation er et statement fra ens karakter eller gruppe. Det betyder også, at der fra arrangørs side er et klart ønske om, at størstedelen af deltagerne klæder sig i denne stil. Med det sagt, ønsker vi ikke en alt for høj kostumestandard – så har man som spiller forsøgt, men ikke er i stand til at anskaffe det fulde outfit, så spiller folk selvfølgelig ikke på, at man er mærkeligt klædt. Play to lift!

Dark academia
Dark academia fashion er en æstetisk genre, hvor du får de helt rigtige asociationer, hvis du tænker “støvet akademiker”. Mørk brun og grå samt andre dybe jord-toner er ‘farver’, som går igen. Skjorter med pullovers over, lange nederdele, bomuld og lange ternede frakker kendetegner denne tøjstil. Når man har sit fit på, skal man helst føle sig som en støvet bognørd, der læser om mystiske døde sprog og religioner.
Budget: Har du ikke mulighed for at gå ud og investere i det store dark academia outfit, kan du nå ret langt med, hvad du nok allerede har i skabet. En skjorte og et par ensfarvede bukser, måske med et bælte, og så passer du helt fint ind. Undgå kondisko – folk lægger mere mærke til det, end du tror. Hvis du har læder eller lak sko, er det klart at foretrække, og ellers bare nogle meget subtile skole. Dette er ikke et spil, du behøver at kaste dig rundt til.

Accessories: Når du har skjorten, bukserne, måske en fed jakke og lang nederdel og nogle lædersko, så er der massere af ting, man kan gøre, for at pimpe sit kostume op. I vintertid kan lange halstørklæder med komplicerede sustifikerede mønstre eller tern give noget ekstra. En mønstret butterfly eller uldslips giver en skarphed uden at det bliver alt for formelt. Et lommeur med udaf hængende kæde, og et par ringe med mystiske tegn giver din karakter noget alder og autoritet. For den helt gamle karakter, eller hvis din karakter er blevet skadet, kan en stok af træ eller metal også være prikken over i’et. Hvis din karakter er mere en eventyrer, så kan bælter og måske en brun læder-skuldertaske gøre underværker. En mappe-taske og et par runde eller rundede briller hæver din karakters IQ til uanede højder, mens et par små næsebriller hæver alderen med 40 år.

Sminke: Som magiker er det bestemt ikke nødvendigt, at sminke sig for at spille en magiker. Det er dog ikke unormalt, at gamle erfarende magikere har modificeret sig selv på alle mulige mystiske måder med magi. Hvis man efterhånden er en ‘magisk cyborg’, kan man evt. tage farvede linser i, male mystiske tegn som tatoveringer på sin krop eller noget helt tredje. Husk tematikken, når i gør det. Det er altså æstetisk mærkeligt, hvis man har en masser glitter i ansigtet eller går iklædt en lyserrød frakke. Ikke at man ikke må det, hvis det er relevant, men det er en mærkelig ting ingame i spillet.
Variation fra dark academia
Udgangspunktet er dark academia, men alle regler har sine undtagelser. I dette spil er det tilladt er variere for dette tema, men kun hvis det opfylder begge af følgende kriterier:
- Spillet har plads til variation. Heri ligger der en vurdering af, om der er for mange grupper eller karakterer, som har valgt at variere fra grundtemaet.
- Konceptet for karakteren eller gruppen har et formål med variationen. I dette spil, går vi meget op i at tænke over, hvad ens narrativ er. Hvis man blot dukker op i et tema-brydende kostume, uden at have et formål med det, er det et problem for spillet.
Med det sagt, så ønsker vi også grupper og karaktere, som kan udfordre status quo. Status quo kan dog kun udfordres, hvis der er et. Det er derfor vi leder efter en god balance.
Magiske væsner
I spillet er det muligt at spille andet end magikere og mennesker. Som udgangspunkt kan man også spille nisser eller spøgelser. Fælles for magiske væsner er, at der er ret højere kostumekrav til at spille dem.
Spøgelser: Et spøgelser har både et højt kostume og sminkekrav. Som kostume er det forventet, at man klæder sig, som spøgelset ville have været klædt ved sin død. Kostumet skal dog også være fuldkommen hvidt eller lysegrådt. Enkelte af delene i kostumet kan også være sort, så længe størstedelen er hvidt. Desuden skal ens ansigt farves hvidt, og ens hår skal være gråt eller hvidt. Der skal ikke herske nogen tvivl om, hvorvidt du er et spøgelse.
Nisser: En nisse har også relativt høje kostumekrav. Som kostume vil man ofte bære lasede hørtøj, gamle blazere fyldt med patches og lignende. Hvis nissen selv har lavet tøjet, er det nok af hør, men andre gange genbruger nisserne deres husstands gamle tøj ved at reparere det osv. De fleste nisser har også en form for hat på, om det er en hue, en sixpins, en solhat eller noget helt fjerde er ikke synderligt relvant. Undgå dog moderne kasketter og ting i den stil. Af sminke har nisser røde kinder, lange ører og store næser. Næsterne og ørene bliver længere jo ældre nissen er, ligesom nissen bliver mere grå med tiden, indtil de til sidst visner.