Udgangspunktet ved magisk konflikt er, at man altid kun kæmper 1 mod 1, og at parterne aftaler, hvem der vinder. Hvis man ikke kan nå frem til, hvem der vinder, kan man bruge sfæren ‘kampmagi’ som et vejledende tal til at se, hvem der er bedst til kampmagi. Hvis man er lige gode, og ikke kan finde ud af, hvem der vinder, så ender det uafgjort.
Massekamp er ikke noget vi ønsker i spillet og derfor er der ikke regler for det. Er der en situation, hvor nogen skal lære nogle en lektie, og der derfor er flere der overfalder en person, så vinder gruppen som udgangspunkt. Vi vil dog gerne have man snakker med spillerne, man overfalder, inden situationen sker.
Fysisk slåskamp ser vi ikke – eller i hvert fald meget sjældent – blive relevant, da magikere selvfølgelig er meget anstændige og respekterer hinanden. Hvis man indleder en fysisk kamp, aftaler man hvem der vinder på forhånd – gå ud fra, at den med adgang til magi vinder. Man må ikke udsætte andre for fysisk vold uden en offgame aftale. Der er ikke stats for evne i fysisk kamp, så bliver man ikke enige om, hvem der vinder mellem de to parter, så skal scenen ikke ske. I en fysisk kamp med mere end 2 personer, er udgangspunktet at flertallet vinder. Er man mere end 2 på hver side af en kamp eller mere end 2 sider, så er der bare tale om en brawl, hvor der kun er tabere. Her skal der understreges, at fysisk kamp er noget som vi gerne ser meget lidt af i spillet.
Hvor opfordrer vi til kampsituationer? Der er nogle situationen, hvor kamp er fedt for spillet. Dette er f.eks. i magiske dueller eller rituelle situationer. I disse situationer er det sjældent kampen og udfaldet, der er spændende, men hvad der sker mellem karakterene, som indgår i duellen eller magien som ritualet fremkalder. Ligheden er, at det er kontrollerede situationer, som påvirker karakterene og familiernes fortælling. Det er ikke spontane voldige magtkampe om, hvem der kontrollerer byen, men i stedet noget som har en form for legitimitet i samfundet. Vi er ikke interesseret i et krigsspil.
